Edderkopper i hjemmet – sådan forebygger du besøg i sensommeren
Hvorfor kommer edderkopperne ind i huset?
De fleste edderkopper søger ikke ind i hjemmet hele året, men især i perioden fra august til oktober er det almindeligt at se flere af dem indendørs. Det skyldes primært to ting:- Temperaturfald og skift i vejret: Når det bliver koldere udenfor, søger mange dyr varme og tørre steder – og her er boliger oplagte.
- Parringssæson: I sensommeren går han-edderkopperne på jagt efter hunnerne. Det får dem til at bevæge sig mere frit og aktivt – og ofte ender de indenfor i den søgen.
Du kan ikke fjerne alle – men du kan begrænse dem
Selvom det ikke er realistisk at undgå edderkopper helt, kan du reducere antallet markant ved at følge nogle enkle, men effektive forebyggelsestiltag.- Tætning af huset Gennemgå huset for revner, sprækker og åbninger ved fx døre, vinduer, udluftningskanaler og rørgennemføringer. Tæt med silikone eller tætningslister, så edderkopperne ikke let kan komme ind.
- Hold huset rent og ryddeligt Edderkopper tiltrækkes af steder med insekter, og rod samt støv kan give gode gemmesteder for dem. Sørg for at støvsuge ofte – også i hjørner, bag møbler og under skabe – og fjern gamle spind, æg og edderkopper, når du ser dem.
- Fjern deres fødekilder Hvis du mindsker antallet af insekter i hjemmet, fjerner du også edderkoppernes motivation for at blive. Brug insektnet i vinduer, hold maden tildækket og undgå at have åben skrald stående fremme.
- Brug naturlige midler Nogle dufte kan have en frastødende effekt på edderkopper – især pebermynteolie, citron, lavendel og eukalyptus. Du kan blande et par dråber æterisk olie med vand og sprøjte det omkring døre, vindueskarme og fodpaneler – dette er dog husråd, der er ikke noget evidens bag.
- Tænk også udendørs Brænde, blade og andet organisk materiale tæt på husets ydermure giver edderkopper gode skjulesteder. Sørg for at holde området omkring huset ryddeligt og trim planter, der vokser tæt på facaden. Udendørsbelysning tiltrækker insekter – og dermed også edderkopper. Overvej at bruge bevægelsessensorer i stedet for konstant lys.
- Brug fælder og støvsug aktivt Klisterfælder (sticky traps) kan placeres diskret langs paneler og bag møbler og kan være en god måde at reducere antallet af edderkopper på. Vær dog opmærksom på placeringen, hvis der er børn eller kæledyr i hjemmet.
Edderkopper er nyttedyr – men de behøver ikke være dine bofæller
Det er vigtigt at huske, at edderkopper spiller en vigtig rolle i økosystemet – også i og omkring hjemmet. De holder bestanden af mindre insekter nede og udgør ikke nogen fare for mennesker i Danmark. Men selvom de gør gavn, er det forståeligt, at mange ønsker at holde dem ude af hjemmet. Ved at kombinere grundig rengøring, tætning af huset og naturlige afskrækningsmidler, kan du reducere antallet af edderkopper markant – og dermed få en mere rolig sensommer og efterår uden overraskelser i sko, skabe og brusenicher. Har du brug for professionel rådgivning eller hjælp til at gennemføre en forebyggende indsats, står vi klar til at hjælpe.Ofte stillede spørgsmål om at fjerne edderkopper
KAN JEG HELT UNDGÅ EDDERKOPPER I HUSET?
Nej – helt ærligt, det kan du ikke. Edderkopper finder næsten altid vej ind, især i sensommer og efterår. Målet er ikke et edderkopfrit hjem, men færre edderkopper og mindre gene.
HVORFOR KOMMER EDDERKOPPER IND I MIT HJEM?
De leder efter varme, ro og mad. Har du sprækker, åbninger eller mange små insekter, har du sandsynligvis også edderkopper indenfor.
HVAD ER DEN MEST EFFEKTIVE MÅDE AT FOREBYGGE EDDERKOPPER PÅ?
Forebyggelse handler om flere ting: tætning af revner, færre insekter, god rengøring og udluftning. Én ting alene gør sjældent forskellen – kombinationen gør.
VIRKER NATURLIGE MIDLER SOM PEBERMYNTE ELLER CITRON MOD EDDERKOPPER?
De kan virke afskrækkende, men kun midlertidigt. Naturlige midler kan bruges som supplement, men de løser ikke problemet, hvis årsagen stadig er der.
KAN JEG BRUGE FÆLDER MOD EDDERKOPPER?
Ja, klisterfælder kan reducere antallet, især langs paneler og i hjørner. De fjerner edderkopperne, du ser – ikke grunden til, at de kommer igen.
ER EDDERKOPPER FARLIGE FOR MENNESKER?
Nej. De danske edderkopper er ufarlige for mennesker. De bider yderst sjældent, og hvis det sker, er det harmløst. Problemet er gener – ikke fare.
HVORFOR ER DER FLERE EDDERKOPPER OM EFTERÅRET?
Efteråret er højsæson. Temperaturen falder, og edderkopperne søger indenfor. Samtidig er det parringssæson, hvor især hannerne bevæger sig mere rundt og derfor bliver synlige.
HVORNÅR BØR JEG KONTAKTE EN PROFESSIONEL SKADEDYRSBEKÆMPER?
Hvis edderkopperne bliver ved med at dukke op trods forebyggelse, eller hvis problemet er omfattende, kan professionel rådgivning hjælpe med at finde og fjerne årsagen – ikke bare symptomet
KAN MAN TEGNE ABONNEMENT PÅ FJERNELSE OG FOREBYGGELSE AF EDDERKOPPER?
JA – Du kan tegne et abonnement som forebygger edderkopper, da vi kommer og fjerner æg og synlige spind. Du kan læse mere fjernelse af edderkopper her