Stor erfaring med alle skadedyr. Gratis telefonisk rådgivning
Vi påbegynder ofte bekæmpelsen næste dag eller hurtigt derefter
Vores telefoner er åbne døgnet rundt – alle dage på tlf. 70 40 46 00
Du får altid oplyst priser, betingelser og forbehold, før vi begynder arbejdet
Skægkræ spreder sig: En ny plage
Skægkræ er altædende. Det er vigtigt, at du reagerer hurtigt, hvis du får skægkræ inden for hjemmets fire vægge – eller værre: indenfor på museer eller historiske bygninger. For de gnasker løs i dokumenter, malerier og billeder. Desuden formerer de sig hurtigt og kan være yderst svære at slippe af med igen.
De skal i de fleste tilfælde bekæmpes med professionel hjælp. Hos Skadedyrforbudt.dk garanterer vi effektiv bekæmpelse hos både private og erhverv over hele Sjælland. Vi tilbyder abonnementsordninger for både private og erhvervskunder.
Det kan være svært for det utrænede øje at se forskel på skægkræ og sølvfisk. I den indledende telefonsamtale vurderer vi ud fra observationerne, om der er tale om skægkræ eller sølvfisk. Medarbejderne vurderer også ude på opgaven, hvilket insekt, der er tale om.
2: Vi behandler med flere samtidige strategier
Skægkræ bekæmpes effektivt ved en kombination af flere metoder. I første omgang bruger vi støvsugeren langs alle revner og sprækker. Derefter frysespray (minus 50 grader), tørdampmaskine (plus 160 grader) og insektaerosol. De lave og høje temperaturer laver termisk chok direkte på insekterne, samt ødelægger overfladestrukturen på de æg, der rammes.
3: Ædegift, limfælder og sprøjtegift
For at få bugt med de udklækkede skægkræ udlægger vi ædegiftklatter for hver ca. 25 cm panelstrækning med giftstoffet Indoxacarb. Der opstilles et antal feromonlimfælder med proteinberiget sirismel. På udvalgte steder kan vi vælge at sprøjte med kontaktgift, eller bruge kiselgurspray der udtørrer insekterne.
4: Vi følger op med en sms efter 6-8 uger
Skægkræ er sjældent helt væk efter en enkel behandling, og der kan ligge æg, der udklækker senere end første behandling rækker. Der vil derfor i de nogle tilfælde være behov for mere end én behandling. En eventuel opfølgende behandling koster mindre end den første behandling. I huse har vi rigtig god erfaring med at komme til 100% succes med behandlingen efter 1-2 besøg. I etageejendomme anbefaler vi en samlet indsats i alle lejligheder, og gerne mindst to behandlinger.
Kasper Christensen, Valb
Helt igennem god service!
Kommunikation, rådgivning, Covid-19 sikkerhed, behandling – det hele var bare i orden, og mere til. Stor anbefaling herfra.
Christian van Zanten, Brøndby Strand
Professionel service
Vi har haft skadedyrforbudt forbi for at hjælpe os af med skægkræ. Vi har været utroligt tilfredse med forløbet, hvor både information og resultat har været i top. Jeg har endda lagt mærke til at de også bruger den gift til skægkræ som bliver anbefalet fra norske studier. Vi kan sagtens anbefale dem til andre.
Lone Andersen, Jyderup
Vi havde fået muldvarpe i vores have og måtte have professionel hjælp – og det fik vi da i dén grad også efter at have kæmpet med fælder og ødelagt græsplæne i flere år (og næsten givet op), ordnede Jesper fra Skadedyrforbudt.dk hele vores store baghave på et par timer. Der blev oven i købet sået græs og revet fint, så vi bare kunne nyde arbejdet med en kop kaffe i eftermiddagssolen imens. Vi anbefaler andre at prøve det!
Aase Jensen, Kalundborg
Jeg kontaktede Skadedyrforbudt.dk en søndag formiddag, da jeg havde fået nok af muldvarpe. Allerede om eftermiddagen kom Jesper forbi og ordnede hele haven så fint. Regningen var også lille, selv om det var søndag. Min bedste anbefaling og ikke sidste gang jeg ringer hvis jeg får gæster i haven igen.
Skægkræ er en særlig risiko for museer, biblioteker og historiske arkiver
De æder stort set alt og elsker både køkkener, soveværelser, kontorer og værelser. De kan hurtigt udrette stor skade på blandt andet museer og arkiver, fordi de spiser sig igennem tørre næringsmidler såsom diverse dokumenter, papirer, fotos, malerier og bøger. Uerstattelige historiske arkiver kan hurtigt lide skade, hvis de aktive skægkræ ikke hurtigt bekæmpes.
Vi går i gang med det samme
Vi ved, at skægkræ skal fjernes før de udvikler sig til en større plage. Vi er fleksible og kommer ud til dig, så snart som muligt. Du behøver ikke at være hjemme imens, men du kan sagtens være tilstede under hele behandlingen.
Irriterende plage, men ikke sundhedsskadelig
Skægkræ har det med at udvikle sig til en plage, fordi de formerer sig hurtigt. Det bliver derfor ubehageligt, når de begynder at krible rundt overalt i boligen og falde ned om ørerne på dig, når du åbner skabe og tager bøger ned fra reolen. Det kan udløse en psykisk stress-faktor på højde med araknofobi.
De er dog ikke i sig selv sundhedsskadelige for mennesker, og de hverken bider eller spreder smitte.
Forsikring mod skadedyr for alle erhvervskunder
Vi sammensætter individuelle abonnementsordninger for alle vores private kunder og erhvervskunder. Vi sørger for, at alle aftaler passer til dine behov – eksempelvis kan det være, at du har brug for at forsikre dig mod flere skadedyr eller bare et enkelt.
Kontakt os og hør nærmere om en aftale, som passer til dine behov. Så er du altid sikker på hurtig og effektiv bekæmpelse, hvis du får skægkræ i din bolig eller virksomhed.
Har du brug for professionel hjælp til at bekæmpe skægkræ?
Skadedyrforbudt.dk dækker hele Sjælland, og vi garanterer en effekt. Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 70 40 46 00 eller sende en mail til info@skadedyrforbudt.dk
For at gøre det nemt for dig, kan vi påbegynde behandlingen i løbet af en hverdag, imens du er på arbejde. Så er huset klar til brug igen, når du kommer hjem.
Spørgsmål og svar om bekæmpelse af skægkræ
Skægkræ (Ctenolepisma longicaudata) er et lille insekt med hår (skæg) over hele kroppen som kan blive op til 2 centimeter lang. Insektet er mørkt i farven, det har 2 antenner, en lang hale med 3 haletråde på og minder i det hele taget meget om de velkendte sølvfisk.
De kan blive 2-3 år gamle, og lægger omkring 150 æg gennem en hel livscyklus. Når de først er kommet ind i et hus, så spreder de sig hurtigt over det hele. De holder til omkring varme, tørre steder. Det kan være under dørlister, møbler, skabe, senge og i vægge, og de er dygtige til at gemme sig i selv de mindste sprækker. De er lysfølsomme og har det bedst ved 20-22 graders varme.
Skægkræ og sølvfisk minder meget om hinanden og kan derfor let forveksles. Skægkræ er dog større end sølvfisk, som kun bliver godt 1 centimeter lange, ligesom sølvfisk ikke har hår men derimod en sølvblank krop.
Sølvfisk lever i op til 7 år og lægger kun få æg gennem en livscyklus. I modsætning til skægkræ som lever i 2-3 år, men formerer sig hyppigt, så er sølvfisk derfor en væsentlig mindre plage at have fået indenfor dørene.
Skægkræ kaldes en plage, fordi det er meget svært at slippe af med dem igen, hvis dit hus, museum eller bibliotek først er blevet hjemsøgt af insekterne. Så bliver de stort set umulige at undgå og opleves af mange som en decideret plage, når de kryber rundt i hele bygningen hele huset. Det kræver som regel en professionel bekæmpelsesindsats at komme af med dem igen.
Skægkræ er en invasiv art, som er kommet til Danmark omkring år 2017 fra vores nordiske naboer. Især Norge er plaget af skægkræ og har været det siden 2013. I Norge er antallet af registrerede tilfælde eksploderet fra få hundrede til flere tusinde om året, og nu frygter vi, at det samme kan ske i Danmark.
Skægkræ som art har stort set ikke udviklet sig i flere millioner år. Flere forskere mener, at de stammer fra Centralamerika.
I modsætning til sølvfisk, kan skægkræ kravle op af lodrette flader, så hvor sølvfisk ofte fanges i kummer, håndvaske, spande og lignende, så smutter skægkræene videre.
Sikre tegn på at du har fået skægkræ er derfor, at de hurtigt spreder sig over hele boligen. De er dog natdyr, så det kan vare et stykke tid, før du ser det fulde omfang af skadedyret.
Nej, de er hverken sundhedsskadelige eller uhygiejniske at have indendøre, ligesom de heller ikke gør skade på din bolig. De kan dog beskadige tekstiler og tøj, hvis de får lov at brede sig.
Problemet med skægkræ er, at de i løbet af kort tid formerer sig heftigt, og at de kan kravle op af lodrette flader. Derfor spreder sig over hele boligen med stor hast og er i det hele taget svære at slippe af med igen.
Skægkræ lægger 10 æg af gangen og er 2 måneder om at blive udklækket. Æggene lægges i mørke sprækker. De små skægkræ er kun få dage i nymfestadiet, hvorefter de begynder at vokse og æde.
Skægkræ er stort set altædende, og derfor kan de let sprede sig i alle rum. Du kan finde dem i mel, havregryn, sukker mv. i dit viktualierum, men de æder også andre døde insekter, papir, bøger, pap, tørstof og lignende.
Skægkræ importeres på sin vis fra udlandet, herunder vores nordiske naboer, da kan kommer ind via tasker og kufferter, når du har været på ferie. De kan også komme ind via postkasser, pakker og anden emballage. Det kan være fra importerede møbler. Men typisk er det vores stigende handel på internettet, der er årsagen.
Det er svært at forebygge skægkræ, men du kan gøre det ved at holde et vågent øje med de pakker og breve, du får ind i huset, og samtidig være ekstra opmærksom, når du har været på ferie i udlandet.
Det er svært selv at bekæmpe skægkræ, men her finder du gode råd.