Sådan får du en skadedyrfri julemåned

Ryst juletræet, stil papemballagen udenfor og tjek din kuffert, før du kommer hjem fra ferie. For det er lettere (og billigere) at forebygge skadedyr end at bekæmpe dem, hvis du først får dem inden døre. 

af Jesper Ulvedal Andersen, skadedyrsekspert og skadedyrsbekæmper

 

Inviter ikke skægkræ med indenfor

Når julegaverne bliver købt online og leveret med pakkeposten, så kan skægkræ snige sig med ind i papemballagen. Skægkræ kan finde frem til madvarer, der ikke er emballerede i plastbokse. I værste fald kan de gnaske løs i papirer, bøger og fotoalbum. De formerer sig hurtigt og er svære at slippe af med igen. De, der har først har oplevet skægkræ i massive mængder, er ikke i tvivl om, at det kan være en voldsom belastning at bo med!

Antallet af skægkræ i de danske hjem er i kraftig stigning, for mange opholder sig i den papemballage, julegaverne blive leveret i. Men også den emballage hvidevarer og møbler bliver leveret med. Hvis du handler online og får pakker leveret til døren, er det en god ide at sørge for at fjerne papemballagen udenfor. Selvom man måske ikke kan se insekterne, så kan de sagtens have lagt æg i emballagen.

Og har du har planer om større gør-det-selv projekter i juledagene, så tag dine forbehold og pak materialerne ud udenfor.

Hvis uheldet alligevel er ude, og du får skægkræ inden for hjemmets fire vægge, så er det vigtigt at starte bekæmpelsen med det samme. Grundig, daglig støvsugning langs panelkanterne vil have den største effekt.

 

Ryst dit juletræ

Juletræer kommer direkte fra den levende natur. Så før du stiller det ind i stuen, er det en god ide at få de insekter, som har fundet et godt vinterhi under grantræets grene, til at blive udenfor – især økologiske juletræer, som er fuldstændig usprøjtede, kan gemme på mange. 

Stil dit juletræ ud på terrassen eller i garagen et par dage før du bærer det ind i stuen, og sørg for at ryste de sidste insekter af ved at banke juletræet hårdt mod jorden et par gange. De insekter, der tager bolig i juletræer, er dog ofte helt harmløse, og de fleste overlever kun få timer i din stue på grund af det varmechok, de får.

 

Væggelus rejser med

Hos vores kunder oplever vi igen et boom i antallet af væggelussager her efter rejserestriktionerne er blevet lempet. Hvis du har været ude at rejse og synes at det klør efter en nattesøvn, så kan det meget vel være, at du har haft væggelus med hjem i kufferten. Væggelus kan være en vanskelig fætter at slippe af med igen. Det kræver systematik, grundighed og tålmodighed – ofte i samarbejde med en professionel at få udryddet væggelusene helt.

For at forebygge væggelus kan du helt simpelt sørge for, at alt tøj bliver vasket med det samme, og at kufferten ikke lander inde i boligens rum. Brug gerne en almindelig fluespray i kufferten og luk den til i en plastikpose i et par dage.

 

Hvis du følger disse simple råd, er der gode chancer for at få en skadedyrfri julemåned – og skulle uheldet være ude, skal du ikke tøve med at kontakte os. Glædelig jul!

artiklen er også bragt i Erhvervsklubbens Medlemsblad, december 2021

Få vores nyhedsbrev

Kære kunde.

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, skal du ikke være nervøs for at blive spammet! En gang imellem lægger vi et rigtigt godt tilbud op, og vi udgiver små artikler om årstidens skadedyr med gode råd om egenindsats.

Hvis vi har spændende nyheder om nye maskiner, der kan bekæmpe skadedyrene humant og giftfrit, er det også her, du kan få nyheden først. Og så informerer vi selvfølgelig om eventuelle ændringer i priser. Tilmeld dig trygt og velkommen til :-)

Venlig hilsen skadedyrforbudt.dk

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev