Har du fået møl?

Professionel bekæmpelse af møl!

Sværmer der lystigt små grå-brune flyvere ud af dit køkkenskab? Er din uldfrakke hullet? Er der spind i din sofa? Så har du med stor sandsynlighed fået besøg af de irriterende møl.

Hvad er møl?

Møl betragtes som et skadedyr, fordi de kan forvolde stor skade på ting i hjemmet, som f.eks. dit tøj, dine møbler og dine tæpper. De er også voldsomt generende at have flaksende rundt i sine køkkenskabe, selvom de dog ikke er deciderede skadelige i skabene.

Der findes mere end 1500 forskellige arter af møl. De fleste af dem møder vi dog aldrig, eller i hvert fald sjældent, i de danske hjem. Der findes dog fire arter, som vi kan risikere at få besøg af.

”Køkken-møl”
Frømøl, også kaldet ‘mysli-møl’, er den art der oftest invaderer vores køkkener. Frømøl kommer ofte fra mandler, nødder og rosiner. Da mysli er en god blanding af disse fødevarer, er der øget risiko for mølangreb i en pakke mysli – deraf navnet myslimøl.

Du kan også være uheldig at få besøg af melmøl i køkkenskabene. De kommer ofte fra en pakke mel eller gryn.

Det voksende salg af økologiske varer kan have en betydning i forhold til stigningen af mølangreb, da økologiske fødevarer ikke er sprøjtede. Det giver en større risiko for at få møl med hjem i pakken med mel eller mandler. Det betyder selvfølgelig ikke, at man skal lade være med at købe økologiske varer. Jeg anbefaler i stedet, at du kommer alt dit mel, gryn osv. i beholdere med tætsluttende låg, så snart du kommer hjem med det fra butikken. Dette gælder også ikke-økologiske varer. På den måde undgår du, at møllene spreder sig, hvis du har været uheldig at få dem med hjem.

”Tekstil-møl”
Klædemøl og pelsmel er de to typer møl, der oftest gør skade i vores klædeskab eller på vores tæpper og tekstilmøbler. Finder du uregelmæssige huller i dine tekstiler, er det klædemøllet, der er på spil. Larvernes spind er fastklæbet til det underlag, de har valgt at folde sig ud på. Larven kan krybe frem og tilbage i det og forpupper sig i spindet.

Er der derimod mere regelmæssige huller i dit stof, er det pelsmøl, du har fået besøg af. Deres larvespind er et løst rør, som larven slæber rundt med sig. Når pelsmøllets larver er udklækket, kravler de op ad væggene og forpupper sig i revner mellem væg og loft, under lister, i huller til hylder eller hvor de ellers kan komme til.

For at undgå at tiltrække møl, så sørg for kun at have rent tøj liggende i dit klædeskab, for visse møl tiltrækkes ligefrem af snavset tøj. Det er også en god idé at pakke uldtøj, garn eller lignende væk, når du ikke bruger det jævnligt. Det skal pakkes i fuldstændig tætte kasser eller plastikposer. Inden du pakker tøjet væk, tjek gerne lige, at møllene ikke allerede er på spil i det.

Også i forhold til møbler, er det vigtigt at holde dem rene. Støvsug jævnligt sofaen så der ikke ligger krummer og små madrester i den. Sørg for at komme godt ind i alle kroge med støvsugeren og flyt gerne sofaen ud ind i mellem, så du kan støvsuge både bag den og under den.

Møl eller deres larver – hvem er værst?

Som oftest finder vi ud af, at vi har fået møl, fordi vi ser de små flyvere flakse rundt i vores hjem. Selve møllene er dog ikke det store problem. Voksne møl spiser rent faktisk ikke noget, så det er ikke dem, der forvolder alle hullerne. Det gør deres larver derimod. Det betyder dog ikke, at vi bare skal lade de voksne møl være, for de ligger jo de æg, som udklækker og bliver til skrupsultne larver. Derfor er det en god idé at klapse de voksne møl, når du ser dem, og få slået både æg og larver ihjel.

Møl kan være svære at komme af med

Har møl overtaget det meste af dit køkken? Eller er dine tæpper og uldfrakker ved at blive ædt op? Hvis møllene har fået rigtig godt fat hjemme hos dig, og du simpelthen ikke kan komme af med dem, er det tid til at kontakte en professionel skadedyrsbekæmper. Hos skadedyrforbudt.dk er vi specialiserede i at bekæmpe skadedyr, nænsomt og effektivt.

Problemer med møl? Den klarer vi! Se vores priser på bekæmpelse af møl her

Når møllene er flyttet ind

Det er ikke ret lækkert at opdage sværmende møl, larver og klæbrige æg i sine køkkenskabe og madvarer. Det er heller ikke rart at få gennemhullet sin yndlingssweater eller det fine tæppe. Så hvad kan du gøre, når du første gang opdager, at møllene er på spil i dit hjem?

Køkkenskabe
Du skal gennemgå alle dine fødevarer og smide det ud, som du har mistanke om er inficeret. Du må hellere smide en pakke nødder eller gryn for meget ud, end at risikere at døje med problemet længere end højst nødvendigt.

Derefter skal skabe og skuffer have en grundig støvsugning. Husk at komme godt ind i alle lister, huller og sprækker. Det er her, møllene ynder at udklækkes. Rengør derefter med en opvredet klud med sæbevand. Det er vigtigt, kluden ikke er for våd, for larverne elsker fugt.

Du kan være nødt til at gentage processen, da det kan være svært at komme ind i alle de revner og huller, hvor larverne forpupper sig.

Møl i køkkenet kan ikke overleve i frost eller under for høje temperaturer. Hvis du f.eks. har en pose mel, som du mistænker, der er gået møl i, kan du komme den i fryseren i to døgn eller sætte den i ovnen ved min. 55 grader i en time. Begge dele vil slå både æg og larver ihjel. Du kan også vælge at smide posen ud for at være helt sikker.

Du skal være meget forsigtig med at anvende giftholdige mølmidler i dit køkken. Frem for alt bør det aldrig bruges, hvor det kan risikere at komme i kontakt med dine madvarer. Følg altid den medfølgende brugsanvisning nøje.

Klædeskabet
Start med at tømme, støvsuge og rengøre skabe og skuffer. For at slå æggene og larverne i tøjet ihjel, kan du give det en almindelig vask og tørring. Men da det ofte er uldtøj, der er angrebet, kan tøjet måske ikke tåle det. I det tilfælde, kan du komme tøjet i fryseren ved ÷18°C i 2-3 døgn. Det slår alle stadier af møl ihjel.

Er det en pels, der er inficeret, vil en kemisk rensning på vaskeri sikre, at den bliver mølfri.

Tæpper og møbler
Igen skal du først og fremmest sørge for at støvsuge tæppet eller møblet grundigt -også på undersiden. Derefter anbefales det at tæppet eller møblet efterbehandles med et kemisk bekæmpelsesmiddel, der indeholder aktivstoffet permethrin. Husk igen altid at følge brugsanvisningen nøje.

Hvis der efter en uges tid stadig er møl, må du gentage behandlingen.

Hvordan kommer du helt af med møl?

Der er som beskrevet flere ting, du selv kan gøre, for at bekæmpe de små flyvere og deres larver. Dog kan det i nogle tilfælde være ganske svært selv at komme dem til livs. Hvis du forgæves har forsøgt at komme af med dem, er mit bedste råd at kontakte en professionel skadedyrsbekæmper, så du kan få dit problem løst. Hos skadedyrforbudt.dk er du altid sikret ærlig snak, billige priser og en effektiv indsats mod dit skadedyrsproblem.

Det kan gøres rigtigt billigt med et abonnement mod møl – se hvor billigt her

Få vores nyhedsbrev

Kære kunde.

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, skal du ikke være nervøs for at blive spammet! En gang imellem lægger vi et rigtigt godt tilbud op, og vi udgiver små artikler om årstidens skadedyr med gode råd om egenindsats.

Hvis vi har spændende nyheder om nye maskiner, der kan bekæmpe skadedyrene humant og giftfrit, er det også her, du kan få nyheden først. Og så informerer vi selvfølgelig om eventuelle ændringer i priser. Tilmeld dig trygt og velkommen til :-)

Venlig hilsen skadedyrforbudt.dk

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev